fredag den 7. marts 2014

Tehætte

Komælk-tehætte

2-delt

Min veninde stod lige og manglede en ny tehætte, og havde fundet en superfin stofrest.  I dag fik jeg så købt noget pladevat, men i stofforretningen anbefalede de at bruge noget termostof som isolering i stedet for pladevat, så jeg købte også noget af det. Jeg er bare bange for, at 'hætten' bliver noget slasket uden pladevat, så det bliver en kombi af vattet og Meida hightech 10.

Ko-mælk stoffet, avispapir skabelon og termostof




Jeg har haft stoffet liggende et stykke tid, dels skal ånden lige være over mig, dels skal jeg ha et par timer i sammenhæng, når jeg først går i gang.
Desuden har jeg haft tid til at tænke over, hvad jeg kunne bruge som 'tut'/hank/håndtag til tehætten. Jeg synes det kunne have været rigtig sjovt, hvis jeg havde kunnet finde en lillebitte ko, - sådan en minibamseko, og så sy 2 ben fast på hver side. 




Blå hund

Sådan lidt a la den blå hund her. Men jeg har altså ikke kunnet finde en mini malkeko. Så jeg valgte i stedet at bruge mælkekartonerne fra stoffet, og det blev så kakaomælk motiverne der endte som tehætte-tut.
 

 Og så igang

Jeg startede med at sy tutten, og fylde lidt pladevat i. Syede vattet fast på underhætten, og termostoffet på yderhætten.' På med tutten Thorvald' samtidig med at jeg syede yderhætten sammen.

Tutten set fra indersiden af yderhætten m termostof
Så hætten kom til at se sådan ud:








Stofrester

Min mentor/coach ud i husflidssyslerier, - fortrinsvis de syslerier der involverer garn, -skriver på sin blog nøglebarnets nørklerier, om mængder af garn hun har liggende samt alle de ufærdige projekter. Jeg har lidt det samme problem men med stofrester. Så falder jeg lige over et flot viskestykke, en genial stofrest eller den superflotte kjole fra genbrugsbutikken (som jeg absolut IKKE kan passe) , - jeg kan sikkert bruge stoffet til noget GENIALT en dag..... måske....hvis ånden er over mig. Så jeg har et halvt skab med stofrester. Så det.....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar