Viser opslag med etiketten tupilak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tupilak. Vis alle opslag

torsdag den 1. januar 2015

Grønlandsk kunsthåndværk

Grønlandske husflidssysler

Det er som altid dejligt at få besøg fra Kangerlussuaq, og meget spændende når der medbringes julegaver. Også selvom de ikke alle er til mig :-)

Jeg var enormt spændt da jeg skulle åbne min gave. Den var tung. Den føltes som perler. Var det mon en stor perlekrave?
Først kunne jeg ikke se hvad det var, men da jeg først fik bredt det ud på bordet, var det jo 2

Slædehunde

Jeg blev vildt glad for mine hunde, det må have været et kæmpe arbejde, perlearbejdet måler omtrent 50 cm på hver led. Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal gøre ved det, det har ligget og pyntet på mit sofabord og jeg overvejer nu, om det skal ligge på gulvet, - i et hjørne som ikke betrædes. Jeg har også tænkt om det skulle i en ramme og hænges på væggen, men så er jeg bange for at der går lidt oldemor og 'hjort v skovsø' i den. Men som min bror sagde:

Rygmærke

Genialt!!!!!! Desværre kræver dette perlearbejde en hærdebred rockerryg og det er jeg altså ikke i besiddelse af. Men personligt ville jeg da blive enormt begejstret, hvis jeg fik en beklædningsgenstand med perlebroderi på. Et rygmærke.......
Slædehundene ( og flere af de andre sager) er købt hos Frydkjær design, se mere HER

Legetøj af rentak

Så er det med at ramme hullet....





Isbjørn

- som nøglering, den er meget smuk. Også fremstillet af rensdyr tak



Tupilak




- også af tak

Engel


Den lille alternative engel er lavet af sæl og ståltråd


Ørestikker

Jeg er fuldstændig vild med når man kombinerer forskellige materialer, som her sølv og barde (eller fx rygmærke af perler på en sælskindsvest ;-) )





Rigtig godt nytår




søndag den 27. april 2014

Flere grønlandske husflidssyslerier

Grønlandske husflidssysler part 11

Det er altid dejligt at få besøg fra nordatlanten og spændende at se på andres syslerier.
Jeg blev SÅ glad for dette bundt moskusgarn. Jeg skal lige overveje hvad det skal bruges til, -  det er et meget kostbart materiale. Men det bliver nok til noget vintersyssel.





Strikkede håndledsvarmere





Det kunne måske godt blive til et par lækre og dejligt varme håndledsvarmere som disse, der er strikket af moskusgarn.





I baggrunden kan du se et sælskind og lige nu bruger jeg det over en lænestol. Jeg har ingen erfaring i at sy i skind, men det kan jeg selvfølgelig lære.... Så kunne det måske anvendes til en taske, eller måske er der nok til en vest....

Perlekrave






Har faktisk engang for mange år siden syet en lignende halskæde i grønlandske perler. Jeg brugte alm. sytråd, så den er forlist for længst.

Tupilak





Tupilak'en er lavet af rensdyrtak. Tupilak betegner en forfaders ånd, og anvendtes traditionelt til at kaste trolddom over en fjende eller forårsage fjendens død. Hvis altså ikke lige fjenden havde bedre evner og kunne sende ånden retur.....

Sælskind




Der er et lille bide mærke midt på skindet
 


Mit smukke, smukke sælskind. Skindet kunne godt være fra en spættet sæl. Det passer rigtig fint til min stol, og det er rart at sidde på. Indtil jeg, måske, finder ud af at sy et eller andet af det.