fredag den 22. december 2017

Kaffevarmer i bobler

Julekaffevarmer i bobler

'Juletræet'

Det er måske en tilsnigelse at kalde kaffevarmeren for en julekaffevarmer. Men det skal forestille stiliserede juletræer med røde kugler/æbler på. Den hvide baggrund er sne og det blå er nattehimlen med stjerner på.

Den passer til en stor bodumkande







Glædelig jul :-)
 
Måske har du fået lyst til at hækle noget efter min opskrift fx denne

Eller hvad med at hækle en 

søndag den 5. november 2017

Rangle variation

Havanas rangle


Nu har det godtnok stået stille for mig her på bloggen i år, jeg har ikke været inspireret og det lidt jeg jeg har produceret  har jeg ikke fået lagt op. Nuvel, tænker også det hænger sammen med mit rygestop i maj, - det har virkelig været slemt og jeg har været noget deprimeret. Glæder mig til den dag hvor jeg ikke tænker på cigaretter mere, for det gør jeg desværre stadig.
Nok om det
                   for
der er kommet en lille ny i familien, det yndigste lille pigebarn Havana og hun skulle selvfølgelig ha' en rangle i eget design. Som sagt er jeg noget uinspireret, så det måtte blive en variation over  blomsterranglen                                             





Ranglen er lige ud ad landevejen og lavet så godt som ud i et. Designet opstår ofte når jeg er igang med hækleriet, således også at den skulle ha hår og at det var lettest at brodere inden jeg var færdig med ranglen, - det er lettere at hæfte indvendig.




Håret er hæklet i yderste maskeled





omgangen fortsættes i inderste maskeled




øjne samt mund broderes med det samme, så det er let at hæfte indvendigt


Syntes så at håret vendte forkert, så jeg valgte at brodere øjne og mund på den anden side af håret også, så det er altså tilfældigt opstået




Det vanskeligste er faktisk at få mit nametag på og altså også det der er blevet mindst pænt

Hvis du er lidt nede over, at du ikke har en Havana i familien, så skal du nok blive glad igen når du ser Camila Cabello performe Havana, hun synger guddommeligt og laver de vildeste dansemoves.... Ikke at forglemme trompeten... Lyt og se Havana

torsdag den 20. april 2017

Forårsjakke med rygmærke DIY

Refurbed jakke

For mange år siden købte jeg en forårsjakke  fra Slovakiet med påfuglebroderi på ryggen, - et ''rygmærke''. Jakken er nu så slidt at den må kasseres, men broderiet vil jeg gerne beholde.






Sidst år købte jeg en rigtig ''Hausfrau'' sommerjakke, synes bare den er vel rigelig hausfrau og emmer lidt af tysk husmor.


Jeg har klippet min påfugl af, siksakket kanten


og syet den på ryggen af hausfrau jakken. Så nu er der dømt hausfrau med rygmærke.




Der er en aftagelig hætte på jakken, den har jeg taget af, ellers kan man jo ikke se rygmærket.
Når tøj har betydning eller affektionsværdi, er det da bare fedest at man kan genbruge noget og give noget andet tøj et twist.





Var bange for at det ville ''volke'' lidt ,- bule og bugte, men det er faktisk blevet ok glat og lige. Hvis jeg nu selv skal sige det :-)


torsdag den 30. marts 2017

Hæklet palme

Bakspejlspynt


Efter at være blevet den lykkelige ejer af en delebil, fik jeg foræret nogle terninger til at hænge på bakspejlet. Kønne er de ikke, - så alt afhængig af hvem der har bilen, er terningerne enten af eller på.
Jeg søgte lidt på hvad der findes af pynt til bakspejlet og det er meget lidt: terninger, wunderbaum, plyshåndjern og det var så næsten det. Det er der måske en grund til, - man skal jo gerne kunne se ud af forruden. Trafiksikkerhed!
Da bilens medejer kom hjem fra 'de varme lande' havde jeg lavet denne hæklede palme som pynt i forruden. Og den hindrer ikke udsynet.





Tutorial uden opskrift

Jeg har ikke lavet nogen opskrift, da den er hæklet ud af hovedet. Jeg tog nogle billeder undervejs, hvis du skulle få lyst til at lave en palme selv. I stammen er der lidt pladevat.





Stammen hækles i fm, nogle omg i bageste maskeled for at give struktur.





Stammen måler ca. 15 cm og jeg har taget lidt ind undervejs.





Palmebladene hækles direkte på stammen, lm ud, fm hjem og i spidsen km. hækler både på under og overside.


Bladene hækles hvor du lige synes det passer ind, gerne variende længde på lm rk ud.


Fm eller km hjem



Bladene tager form




Overvejede at sy bladene sammen i toppen for at få en pænere form, men synes det er ok det ser lidt rodet ud.




Og så er det bare..... the petal to the metal.....





Måske har du fået lyst til at lave noget mere bakspejlspynt. Hvad med disse SKØJTER

            Eller

Se også Dannebrog som bakspejlspynt her :Dannebrog


søndag den 12. februar 2017

Sommerbukser til baby

Sommerbuks til baby


Min lille nevø er lige taget til Sierra Leone med sine forældre. Han manglede tynde bukser og det kan være svært at skaffe i DK om vinteren, da det tøj der kan købes i butikkerne er sæsonbestemt. Jeg havde i forvejen et mønster liggende og fandt i mine stofrester stof med brillemønster som jeg indtil videre ikke har fundet anvendelse for. Lagner har jeg masser af, så jeg syede 2 par bukser, - et i blåt lagen som blev meget tynde og et par i brille stoffet.


Måtte dog lige investere i gråt ribstof, elastik havde jeg.

 
Sådan kom de til at se ud.....

fredag den 27. januar 2017

Mobilcover med paisleymønster DIY

Pimp dit cover



Af en eller anden grund er jeg lidt hård ved min mobil. Jeg taber den ofte, og det er faktisk lykkedes mig at rive min mobil på gulvet, samtidig med at jeg væltede min kaffe ned på gulvet og ud over telefonen. Min mobil var døende.
Så nu har jeg anskaffet mig en ny og af bitter erfaring bestilte jeg et cover på nettet, som forhåbentlig vil forlænge mobilens levetid.


Var ikke helt tilfreds med farven på det nye cover, så jeg kunne ligeså godt forsøge at pimpe det lidt. Da jeg har en faible for brun og lyserød ( og GULD ) så var det disse farver coveret skulle ha'. Paisley synes jeg er smukt i div. afskygninger, så det er et paisley mønster jeg har forsøgt mig med.

(Mere brun og lyserød? Se min hue  Bølgebryderen

Kom i gang


Sprit
Massivt skumgummi (ved faktisk ikke hvilket materiale det er)
Hobbykniv
Brun farve ( alm plakatmaling)
Metallic dækfarve guld ( det samme jeg brugte til at MALE SKO
En pensel




Skar mit massive 'skum' til 2 forskellige 'stempler' m paisley / spunk motiv og lavede nogle prøvetryk


Sprittede forsigt coveret af. Startede med mine tryk på midten af bagsiden. Det bliver ikke et helt jævnt stempelaftryk, tror det hænger sammen med den glatte overflade.


Tilfører lidt guld i de store 'spunk' samt lidt guldstreger og brune streger på de små spunk. Med pensel.


Fortsætter med den anden side


Resutatet er ikke perfekt men med lidt god vilje er det et paisleymønster. Jeg ved heller ikke hvor længe det holder. Som min far ville ha' sagt: Det er mere sjældent end kønt. Men jeg er ganske godt tilfreds.

Tips og trix


Måske kunne man bruge neglelak? Til at male med? Men absolut ikke til at stemple.

Pimp dit cover :-)