mandag den 3. december 2018

Ikatmønstret bluse

Ikat

Ikat er en væveteknik som er opstået flere steder i verden uafhængigt af hinanden, bla i Indonesien og Indien. Overalt i Uzbekistan ses disse smukke tekstiler, som er ganske særlige grundet de store og dristige mønstre og unikke måder at sammensætte farver på.
Uzbekisk Ikat menes at være opstået i Margilan. I århundreder har man udviklet mønstre og raffineret teknikkerne i fremstillingen af Ikat, ofte i de samme familier generation efter generation.
Overalt i Uzbekistan sås smukke beklædningsgenstande i Ikat. Jeg hjembragte dels bukser og kjole i Ikat men også stof og derfor er det altså Uzbekisk Ikat jeg har syet mig en bluse af. Det er ikke ægte Ikat , som er defineret ved en særlig måde at væve på, men et Ikat print som er meget billigere og fabriksfremstillet. Ikat mønstre er smukke, uanset om det er vævet eller print.


Stoffet klippes

Det er som om at mønstret flyder lidt ud.


Det færdige resultat
Jeg har købt et mønster, som jeg har syet blusen efter. Jeg har stadig lidt stof tilbage, så måske vil jeg sy en bluse, hvor ærmerne er i Ikat.

torsdag den 4. oktober 2018

Hækletøj på rejsen

Hæklet gæstehåndklæde GDS 

                   - en rejsemontage


Som et sidste øjebliks indskydelse fik jeg lige to nøgler garn og en hæklenål med, inden jeg skulle nå mit fly.
Det er en fornøjelse at have håndarbejde med på rejsen. Jeg har som regel både bøger og håndarbejde med, så der bliver noget afveksling, når ventetiden er lang.

I fly fra Kastrup til Moskva
Jeg startede på hækletøjet i Kastrup, vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle lave, men det blev til ideen om et gæstehåndklæde med et forholdsvis ukompliceret mønster
I Moskva
Landede sent om natten i Tashkent - Uzbekistan

Uzbekistan


Hurtigtog fra Tashkent til Samarkand

Jeg var faktisk lidt overrasket over at der som i Japan var hurtigtog i Uzbekistan. Turen fra Tashkent til Samarkand tog 1½ time.

Samarkand






Shah-I-Zinda.Kongen lever! Mausolæum i Samarkand



Aydarkulsøen
                                                                                                                                                                  




Bukhara. Emir Ismael Samani masulæum ca. år 900


Ringmuren i Khiva   



Savitsky museet i Nukus.Savitsky museum


'Spring' af Igor Savitsky



Tashkent med de brede boulevarder




Har du selv fået lyst til at rejse til Uzbekistan, er der flere rejseselskaber der laver ture. Du kan også selv arrangere den, for folk er simpelthen så søde, rare åbne og nysgerrige. Maden er dejlig, souvenirs er mange.

Hanken hækles direkte på over midtersprossen. 10 lm fastgøres og ca 15 fm over lm tilbage. Arbejdet fortsættes

Hæfte ender, jeg splitter garnet i to og hæfter hver del for sig



Hjemme igen! Birkeskov på Vestamager.



Her ses midtersprossen tydeligt, med de 5 fm. Hanken er hæklet på ca 3 cm fra toppen.

Her er hevet lidt i håndklædet, så man kan se det er elastisk

Opskriften


Ja, det bliver en mellemting mellem GDS (gør det selv - hvorfor alt det DIY) og en opskrift.

Slå 86 lm op. Der arbejdes på 85 m og 1 vendemaske.
Rk 1-4 85 fm og 1 lm til vending
Rk 5- . 1fm, 1fm, 1fm, 1fm, 1lm over en fm, 1 fm, 1 lm over en fm, 1fm fortsæt m lm- fm- lm - fm indtil m 36 hvor du hækler 5 fm, dernæst lm-fm-lm- fm indtil der er er 4 m tilbage. de sidste 4 m hækles som fm, 1 lm til vending

Sagt på en anden måde

Håndklædet består altså 4 rk fm, dernæst af 4 fm i siderne og 5 fm i midten, og resten er henholdsvis lm over fm, fm. Jeg har varieret med nogle striber, hæklet hanken på under arbejdet med 10 lm og ca 15 fm om lm, dernæst fortsat rk ud og afsluttet med 4 rk fm.
 Altså: 4fm, 36 lm, fm, 5 fm, 36 lm, fm og 4 fm
Mit håndklæde måler 25x45


God fornøjelse



tirsdag den 15. maj 2018

Hæklet fisk

Fiskeranglen

Som jeg før har nævnt, er det genialt at medbringe håndarbejde når man skal ud at flyve. Så da jeg skulle til Azorerne påbegyndte jeg en fisk. Den skulle blive til en rangle til den sidst ankomne lille Anton i familien.





Fisken er ca. 14X5 cm

Jeg har trævlet op mange gange, da det er første gang jeg hækler en fisk. Jeg fik aldrig skrevet en opskrift ned, men måske kan du ved at se på billederne, finde ud af nogenlunde hvordan jeg har gjort.
Jeg har hklet fisken i fastmasker, hæklet mund, finner og hale på undervejs. Øjne broderet på til sidst.....







Munden er hæklet på, skifter garn undervejs





Rygfinnen hækles på 



Halefinner hækles i to dele, strukturen opstår ved at der hækles i bageste maskeled


Halefinne nr to hækles





Øjne broderes på




Lillefisk stoppes m pladevat og en bjælde (bjælden er syet ind i et stykke stof )




Fisk syes sammen i rumpetten



Halefinnerne syes sammen



Ranglefisken er færdig


lørdag den 5. maj 2018

Lynlås i taske

Lynlås i skindtasken

Jeg har brugt min dejlige skindtaske rigtig meget, men var alligevel blevet ked af, at tasken manglede lynlås. Især når jeg er i udlandet...

Men heldigvis har jeg jo min gamle, seje Husqvarna



Lynlås i passende længde samt noget tyndt, mørkebrunt ruskind







Jeg klippede 2 stk ruskind til at sy på hver side af lynlås, ret mod ret






Ruskindet sys på tasken, hus at lynlåsen må gerne være lidt for lang


Et lille stykke ruskind er vredet på glideren





Et stks taske , - nu med lynlås