fredag den 26. februar 2016

Foldemadras

Lille foldemadras til børneværelset

Hvis dit barn har et lille børneværelse, kan det være meget smart med en lille foldemadras til at tumle på.

Materialer

2 små madrasser
Et par meter halvpanama
Velcro
Evt stofrester til at applikere på

GDS (gør det selv, ikke alt det DIY;-))
 
Kort fortalt har jeg syet et betræk til hver enkelt madras. Inden betrækket blev syet sammen, har jeg applikeret væsner, dyr og kanter på.
Til sidst har jeg syet de to betræk sammen. Og det holder faktisk fint


 Her er madrassen foldet ud

Et væsen applikeret på madrassen

 Madrassen foldet til en sofa

 Et andet lille væsen


Jeg har brugt velcro til at lukke madrasbetrækket  
Madrassen foldet helt sammen, så fylder den mindre og der er lidt mere højde at sidde på.

Her er Olivia igang med at bruge madrassen til sine Duploklodser


....
Se også hvordan jeg har ombetrukket en siddehynde til sofaen  HER

lørdag den 20. februar 2016

Manchetter på sweat'en

Manchetter på sweat'en


Som den opmæksomme læser jeg regner dig for at være, har du nok undret dig over, hvad der skulle blive af den stakkels sweatshirt uden manchetter/ribkant/vindfang.
Løsningen kommer her:

Strikkede ribkanter

Jeg fandt noget nogenlunde matchende strømpegarn og har strikket noget rib, - 2 ret, 2 vrang. Tilføjet lidt guldtråd, bare for sportens skyld.




Sweatshirten er knap så stakkels længere, nu hvor den har fået monteret nye manchetter.













søndag den 14. februar 2016

Vindfang på dunjakke

Custommade dunjakke


Hvad gør man, når yndlingsdunjakken trænger til en remake? Man finder sin gamle sweatshirt, som man alligevel aldrig går med





og fjerner ribkanten fra ærmerne og sætter dem på sin dunjakke




- så er man da lidt hipster?

Tilbage har man så en sweat uden ribkant på ærmerne.....