fredag den 31. maj 2019

Karklud diagonal DIY

Diagonalstrikket karklud




Var kommet i sommerhus uden håndarbejde og det går sandelig ikke. I den lokale genbrugsbiks købte jeg garn og strikkepinde.

GDS

Den gule klud:
Merciseret bomuld, strikkepinde 2½

Slå 3 m op
Tag en maske ud på hver pind. Jeg gør det i starten, tager den første m løst af, strikker 2 i næste m.
Når der er 100 m på pinden, tages en m ind på hver pind. 1 m løst af, de næste to strikkes sm, til der er 3 m på pinden. luk af og hæft.







Den brune klud:

Garnet er lidt tykkere og pindene en 3'er. Samme fremgangsmåde som den gule klud. men indtagning starter efter 90 m



lørdag den 18. maj 2019

Tehætte blåblomstret DIY

Muselmalet tehætte


Jeg har haft stoffet længe, tror det oprindelig har været brugt til gardiner. Jeg har længe tænkt stoffet ville stå godt til noget muselmalet, - i dette tilfælde megamusel. Der er en snert af lilla i stoffet, men det ses ikke rigtig på billederne.




GDS gør det selv


Har klippet et mønster ud af noget avispapir, målene er 28 h x 35 b. Ddenne tehætte bliver to-sidet, da det er en gave. Jeg foretrækker jo selv de tre-sidede hætter.


Du skal bruge: pladevat (jeg har lagt det dobbelt) stof til yderhætte og stof til inderhætte (som jo godt kan være det samme)


Inderhætten skal være mindre end yderhætten og gerne lidt mindre end det billedet viser.





Yderhætten skråner lidt ind i bunden, for at den kan passe med den lidt mindre inderhætte.


Inderhætten et stoppet i pladevat hætten, med retsiden udad





Yderhætten er monteret over pladevathætten, buk kanterne på stofhætterne og sæt nåle i. Så ser du hurtigt om hætterne passer, eller om de skal rettes lidt til.






Hætten er færdig og så er det





                                             Teatime

Sy fx også en storblomstet tresidet tehætte, med Hæklet blomstertop

Denne tosidede tehætte er syet af to viskestykker med flot Print

Hvad med at lade dig inspirere af denne tresidede juletehætte med kvast og Hæklerier

En anden juletehætte et syet som en laaaang tehætte og vredet ud i Toppen

Måske kunne du også tænke dig at sy en flot quiltet stempelkandevarmer m en Isbjørn


mandag den 29. april 2019

Blomsterranke opskrift

Hæklet blomsterranke


Lige for tiden synes jeg at farvekombinationen gul-lyserød er rigtig fin, men det er svært at finde noget i den farvekombination. Jeg havde anskaffet mig en lyserød kasket,- desværre med noget for mig træls broderi. Så jeg tænkte, at det kunne jeg dække med noget hækleri.
Jeg prøvede faktisk at anvende den flade blomst fra det forrige indlæg, hvor midten skulle sidde ud over 'knappen' i toppen på kasketten, men det var ikke pænt. Så jeg endte ud i denne blomsterranke til kasketten.



Hæklet blomsterranke opskrift


1 5 lm samlet i en ring
2. 10 fm om ringen
3. 1 fm, 1 hstm 1stm 1 stm 1hstm i samme maske, # gentag omg rundt til du har 5 kronblade, afslut m en samlem
vil du lave en sammenhængende ranke, til at montere fast på noget fortsætter du således
4. 11 lm
5 gentag omg 1 til 4 ved at samle de første 6 lm til en ring m en samlem

Afslut evt m at brodere i midten af blomsten






Så har jeg syet ranken på kasketten 



Det grønne broderi er blevet dækket så nogenlunde




lørdag den 23. marts 2019

Hæklet blomst

Hæklet flad blomst

Jeg stødte på denne hæklede, flade blomst på en youtube kanal og jeg syntes den var så fin at jeg straks lavede den. Jeg har også lært noget nyt, double trouble stitches, det havde jeg sørenjensemig aldrig set før.














Flot, ikk? Man kunne evt. montere den på en pink t-shirt sammen med alle de andre flade blomster man har hæklet.

Se tutorial lige HER på youtube

søndag den 24. februar 2019

Hæklet påskelam opskrift

Long leg Sally


Ja, det ka da godt være at lamsebenet Long Leg Sally har fået lige lovlig lange stænger, men det ka du jo bare selv formindske lidt i forhold til opskriften.

LL Sally på photoshoot

Anyways, imens du hækler på lammet Sally, kan du jo lige lytte til Long Leg Sally  
  med det danske band Sandmen

Opskriften 

Hæklet påskelam

Sally hækles ud i et efter samme princip som Lillegrisen

Hvis det ikk lige står i opskr, så afsluttes hver række m en vm =vendemaske=en lm=en luftmaske

Krop og bagben


41 lm + en vendem
1. 41 fm + 1 vendem
2. 10 fm, # 5 lm spring i fm over 1fm i bageste maskeled#(gentag #-# til du har 10 lm buer) 10 fm + 1 vendem


3. 10 fm, # 1 fm i bageste maskeled 1 fm # (gentag under lmbuerne) 10 fm 1 vm
4. som rk 2
5. som rk 3
6. som rk 2
7. som rk 3

Indersiden på Sally

8. 10 km # 5 lm spring i fm over 1fm i bageste maskeled#(gentag #-# til du har 10 lm buer) 1 lm vend
9. # 1 fm i bageste maskeled 1 fm # (gentag under lmbuerne) Du er nu færdig m bagbenene og hækler videre på kroppen

Færdig m bagben

Krop

10.# 5 lm spring i fm over 1fm i bageste maskeled#(gentag #-# til du har 10 lm buer) 1 lm vend
11. Her tages 2 m ud: i starten og i slutn, ellers 1 fm i bageste maskeled 1 fm # (gentag under lmbuerne
12. # 5 lm spring i fm over 1fm i bageste maskeled#(gentag #-# til du har 11 lm buer) 1 vm
13. som rk 9
14. som rk 10, men med 11 lm buer
15. som rk 9
16. som rk 14
17. som 9
18. som rk 14
19. som rk 9
20. som 14
21som rk 9, men tag en m ind i hver ende

 Forben + krop

22. # 5 lm spring i fm over 1fm i bageste maskeled#(gentag #-# til du har 10 lm buer), 10 lm + en vm (ben)

Her er der taget ud til forbenene

23. 10 fm, # 1 fm i bageste maskeled 1 fm # (gentag under lm buerne) 10 lm + 1vm
24. 10 fm , # 5 lm spring i fm over 1fm i bageste maskeled#(gentag #-# til du har 10 lm buer, 10 fm +1vm
25. 10 fm, # 1 fm i bageste maskeled 1 fm # (gentag under lmbuerne) 10 fm 1 vm
26. som rk 24
27. som 25
28. 13 fm, #5 lm spring en m over 1 fm i bageste maskeled# til der er 7 lm buer, 3 fm

Hals

29. 3 km # 1 fm i bageste maskeled, 1 fm# under de 7 lm buer
30. #5 lm spring en m over 1 fm i bageste maskeled# til der er 7 lm buer,
31. som rk 29
32. som rk 30
33. som rk 29. saml m en km (nu skal der hækles rundt) du har 14 m
Der samles

og hækles rundt


Hoved

34. 3 fm, 2 fm i samme m, 2 fm i samme m, 4 lm 2 fm i nste m, 4 lm 2 fm i næste m, 2 fm i samme m, 2 fm i samme m, 3 fm, 5 lm i næste m, 5 lm i næste m, i alt 18 m. ( du må mengelere lidt m det, det er lykker på hals og top af hoved samtidig med at der tages udi sider og top)
35. 4 fm, 2 fm i næste, 1 fm, 1 fm, (nu skal du op ml lykkerne) 1 fm , fm, . 1 fm , 1 fm,2 fm i næste m, 4 fm, saml over hagelykkerne. 18 m
36. 6fm, 1 fm i bageste ml, 5 lm spring 1 m over , 1 fm i bageste ml, 6 fm , 14 m
37 2 fm, spring 1 m over , 1 fm (tag i m ind), 1 fm i hver m indtil 3 m før slut, spring 1 m over, 1 fm 1 fm. 12 m
38 tag 1 m ind i bund (hage) 1 fm i hver m 11.
39. tag 1 maske ind i bund og sider ( 3 i alt) 8 m tilbage
40. tag 4 m ind , hæft
sy dyret sammen fra snude, hals, forben , mave og bagbenene….

Sammensyning, stop lidt pladevat i efterhånden

Ører


4 lm, saml til en ring. Alt hækles i hullet. 1 fm, 5 hstm, 1 stm, 5 hstm, 1 fm. Afslut. Hækl det andet øre. Broder lyserødt inde i øret og sy på hoved.

Der broderes på ørerne

Broder Øjne og snude på Sally 

Giffen, gaffen guffen, et påskelam til skuffen



Rigtig god fornøjelse m Sally, m de lange stænger
Hvis du har lyst til at hækle flere påsketing kan du hækle en Påskehare


onsdag den 23. januar 2019

Overtræksnederdel GDS

Overtræksnederdel


Jeg har i årevis gået med overtræksnederdel om vinteren og undrer mig over at jeg ikke ser nogen overtræksnederdele i gadebilledet. Den er let at tage af og på ud over cowboybukserne og skulle det blive regnvejr,  tager nederdelen også lige de værste dryp. Så hvis du får blærebetændelse ved tanken om at sætte dig ud på en kold cykelsaddel, så skal du da sy dig din helt unikke numsevarmer.


Den første overtræksnederdel jeg syede var i sort fleece med forsk små naive broderier  syet med guldtråd.






Den næste numsevarmer var i grønt fleece m lidt grøn blonde og div pynt, som nu er delvist slidt af.




Min sidste og nysyede overtrækker er i grå fleece med 'træer' som pynt. Når jeg får den dejlige, tykke og vamsede overtræksnederdel på, er det tydeligt at de ældre modeller er meget tyndslidte.

GDS - gør det selv


Materiale:

½ m fleece
1 m elastik (alt afhængig af taljevidde)

Mål din taljevidde og klip to stk stof i taljevidde plus den længde du finder passende. Hvis du skal cykle i den, skal den ikke være for lang. I mit tilfælde er målene:
50 cm (bredde) x 56 (længde) incl sømrum samt ombuk til elastik. På den grå nederdel skråner stykkerne ud i bunden til 56 cm.

Jeg har pyntet med stiliserede 'træer' m 'frugter' som jeg har syet på forstykket inden jeg har syet de to dele sammen ret mod ret og lavet ombuk i taljen til elastik

Nederdel skråner let ud i bunden. I top 50 i bund ca 56

Jeg har klippet en masse små runde cirkler på ca 1 cm, samt 4 'træstammer'








Jeg har syet 'stammerne på først og derefter cirklerne - alt på symaskine.





Efter for- og bagstykke er syet sammen har jeg lavet et ombuk og syet en løbegang. Sidst er der trukket elastik igennem.





Her ses de 3 overtræksnederdele






Kom an, snestorm!!!!!

Tips og Tricks: Pynt den med hvad som helst. Det kommer sig heller ikke så nøje med nøjagtige mål, da fleecen er elastisk