mandag den 25. august 2014

Hæklet rangle opskrift: Blomsterranglen

Blomsterranglen

Stor respekt for dem der laver opskrifter, det er ikke helt let. Men nu tror jeg det er lykkedes mig at få skrevet en opskrift ned på den hæklede blomsterrangle.





Materialer:
Bomuldsgarn (Jeg har brugt rester)
Bamsevat, pladevat eller hvad med noget lammeuld
Bjælder, 2
Hæklenål nr. 2, selvom garnet er til nål 3-3½


Grebet:

1. omg: 18 lm, saml til en ring m en km
2. omg: 1 fm i hver lm
3. omg: gentag
4. omg: gentag
5. omg: 1 fm i de første 9 m, 1 lm, vend, 1 km i første fm, fm i de næste 8 fm, 1 lm, vend, 1 km i første m, fm omg. ud ( dvs forsæt over forhøjningen.)
6. - 8. omg: 1 fm i hver m
9. omg: gentag omg 5.
Fortsæt på denne måde, til du har ca. 54 omg. og afslut med et 'fingerknæk' - som 5. omg.




 5. omg: her vendes hækletøjet efter de 9 m

 Herover 6. omg: Hækl op på' fingerknækket' ....

....det ser sådan ud

Pga. af fingerknækkene, buer ranglegrebet automatisk

 

Blomsten:

1. omg: 4 lm, saml til en ring med en km
2. omg: 2 fm i hver lm
3. omg: 2 fm i hver m
4. omg: 1 fm, 2 fm i samme m, 1 fm, 2 fm i samme m, fortsæt omg ud.
5. omg: 2 fm, 2 fm i samme m, 2 fm, 2 fm i samme m, fortsæt omg ud
6. omg: 1 fm i hver m omg ud
7. omg: (evt farveskift)
HÆKLES I FORRESTE MASKELED.
En omg. picot'er. Dvs. 3 lm, 1 fm i første lm ( er en picot) spring over en fm, 1 fm i næste fm. Fortsæt omg. ud.
8. omg. (hvis du skiftede farve, så skift tilbage til grundfarven)
HÆKLES I BAGESTE MASKELED
1 fm i hver (bageste) m.
Broder ansigt på nu, inden du begynder at tage ind.
9. omg: 1 fm, 1 fm, spring over 1 fm, 1 fm i næste (tag ind i hver 3. m
10. omg: 1 fm, spring over en fm, 1 fm i næste m (tag ind i hver 2. m.)
11. omg: spring over en fm, 1 fm i næste ( tag ind i hver m)
12: som omg 11, efterlad en åbning på ca 1½ cm i diameter. Luk af. Fyld en anelse plade/bamsevat i

 Blomsten hækles. Der tages ud...


Picot'er i forreste maskeled

Efter picot'erne hækles en række fm i bageste maskeled. Og så er det tid til at brodere ansigt på.....



Luk blomsten af, så der er en lille åbning tilbage



Fyld nu pladevat og bjælder i ranglen og sy den sammen.


Jeg bruger en tyk hæklenål til at stoppe vattet i med, og bjælderne med lidt afstand i mellem




 Når grebet er syet sammen, masseres vat og bjælder, så det bliver jævnt fordelt



Sy blomsten på.



Og vupti: ranglen er færdig


Har du mod på flere rangler, er der en opskrift på håndvægtsranglen  HER

mandag den 18. august 2014

Hæklet rangle

Blomsterranglen

Havde længe tænkt på at hækle en rangle til lille Asta, som kom til verden i fredags :-)
Det endte ud i denne blomsterrangle


Undervejs opstod der nye ideer, bl.a. den løse ring om ranglen


Blomsten har jeg broderet ansigt på. Det er ikke let!


Resultatet blev en 2-blomstret rangle med en løs ring



Jeg er ved at rekonstruere ranglen og nar det lykkes, lægger jeg opskriften op på bloggen.

tirsdag den 12. august 2014

Strikket sommertop DIY

Sommertop

Så har jeg langt om længe fået min top færdig og det er vist det største strik arbejde jeg har lavet. Jeg er noget skrappere til at hækle.....
Jeg så opskriften i et DROPS blad og jeg faldt med det samme for opskriften, dels pga af det fine blondebærestykke, samt at den mest strikkes rundt. Dvs. så slap jeg for at strikke vrang!

Opskrift

Modellen er strikket i pudder/beige, som er virkelig sød. Jeg gav mig i kast med en flerfarvet sag.
Opskriften fra garnstudio er HER

Farver

Jeg havde sådan en ide om at min top skulle være to-farvet i noget hindbær og brunorange. Men efter timer i garn butikken Sommerfuglen valgte jeg så noget uld/bomuld i nogenlunde de farver jeg havde forestillet mig.






Havde dog ikke lige taget højde for garn længden, så jeg måtte ud at købe mere garn.




Hulmønstret, eller blondebærestykket er utroligt fint. Jeg har aldrig strikket hulmønster før, men det gik som smurt, der er et letlæseligt diagram.



Stropperne har jeg strikket i en lysere hindbærfarve, det var i virkeligheden den farve jeg var ude efter, men det var sidste nøgle af den type garn.



Jeg har ikke ændret på opskriften andet end at jeg har tilføjet 5 pinde vrang før ribkanten. Havde en ide om at det ville matche stropperne?



Måske kan du lige ane at ribkanten er tofarvet. Bunden har samme farve som stropperne.

Sød opskrift, ikk?