mandag den 25. august 2014

Hæklet rangle opskrift: Blomsterranglen

Blomsterranglen

Stor respekt for dem der laver opskrifter, det er ikke helt let. Men nu tror jeg det er lykkedes mig at få skrevet en opskrift ned på den hæklede blomsterrangle.





Materialer:
Bomuldsgarn (Jeg har brugt rester)
Bamsevat, pladevat eller hvad med noget lammeuld
Bjælder, 2
Hæklenål nr. 2, selvom garnet er til nål 3-3½


Grebet:

1. omg: 18 lm, saml til en ring m en km
2. omg: 1 fm i hver lm
3. omg: gentag
4. omg: gentag
5. omg: 1 fm i de første 9 m, 1 lm, vend, 1 km i første fm, fm i de næste 8 fm, 1 lm, vend, 1 km i første m, fm omg. ud ( dvs forsæt over forhøjningen.)
6. - 8. omg: 1 fm i hver m
9. omg: gentag omg 5.
Fortsæt på denne måde, til du har ca. 54 omg. og afslut med et 'fingerknæk' - som 5. omg.




 5. omg: her vendes hækletøjet efter de 9 m

 Herover 6. omg: Hækl op på' fingerknækket' ....

....det ser sådan ud

Pga. af fingerknækkene, buer ranglegrebet automatisk

 

Blomsten:

1. omg: 4 lm, saml til en ring med en km
2. omg: 2 fm i hver lm
3. omg: 2 fm i hver m
4. omg: 1 fm, 2 fm i samme m, 1 fm, 2 fm i samme m, fortsæt omg ud.
5. omg: 2 fm, 2 fm i samme m, 2 fm, 2 fm i samme m, fortsæt omg ud
6. omg: 1 fm i hver m omg ud
7. omg: (evt farveskift)
HÆKLES I FORRESTE MASKELED.
En omg. picot'er. Dvs. 3 lm, 1 fm i første lm ( er en picot) spring over en fm, 1 fm i næste fm. Fortsæt omg. ud.
8. omg. (hvis du skiftede farve, så skift tilbage til grundfarven)
HÆKLES I BAGESTE MASKELED
1 fm i hver (bageste) m.
Broder ansigt på nu, inden du begynder at tage ind.
9. omg: 1 fm, 1 fm, spring over 1 fm, 1 fm i næste (tag ind i hver 3. m
10. omg: 1 fm, spring over en fm, 1 fm i næste m (tag ind i hver 2. m.)
11. omg: spring over en fm, 1 fm i næste ( tag ind i hver m)
12: som omg 11, efterlad en åbning på ca 1½ cm i diameter. Luk af. Fyld en anelse plade/bamsevat i

 Blomsten hækles. Der tages ud...


Picot'er i forreste maskeled

Efter picot'erne hækles en række fm i bageste maskeled. Og så er det tid til at brodere ansigt på.....



Luk blomsten af, så der er en lille åbning tilbage



Fyld nu pladevat og bjælder i ranglen og sy den sammen.


Jeg bruger en tyk hæklenål til at stoppe vattet i med, og bjælderne med lidt afstand i mellem




 Når grebet er syet sammen, masseres vat og bjælder, så det bliver jævnt fordelt



Sy blomsten på.



Og vupti: ranglen er færdig


Har du mod på flere rangler, er der en opskrift på håndvægtsranglen  HER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar