Viser opslag med etiketten tehætte DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tehætte DIY. Vis alle opslag

søndag den 26. december 2021

 Tehætte



Nåede lige at få den sidste julegave i hus. Man kan vel ikke forære en tepotte i julegave uden der følger en tehætte med? Jeg havde tænkt på det allerede til sidste jul og derefter fødselsdag, men så blev det altså i år.

Jeg ville faktisk have broderet nogle kloge spanske ord på tehætten, men det nåede jeg ikke.

GDS (gør det selv)

Materialer

Stof til både inder og - yderhætte (ca. 35x35 på alle 4 dele, to stk til yderhætte og to stk til inderhætte)

Pladevat

Sytråd

Avispapir/ et mønster

Det stof jeg havde valgt, fandt jeg i min stofkasse, hvor jeg for længe siden havde købt to viskestykker som jeg syntes var rigtig flotte. Og tænkte, at de kan nok matche den blå veloursofa. Inderforet var en ret camuflage stof.






Som altid har jeg lavet en skabelon af noget avispapir




Og alt blev sådan ca, som det ofte bliver når jeg laver noget uden deciderede anvisninger, dvs, der blev klippet til og formindsket undervejs.

Klip to yderstykker, to inderstykker og to stykker foer i pladevattet og sy det sammen hver for sig.

Skub pladevattet op i yderhætten og dernæst inderhætten op i pladevattet. Sørg for at delene passer sammen i bunden, og sy sammen langs kanten i bunden. ( og her er det, at jeg undervejs får delene til at passe sammen, for det gør delene aldrig)

Jeg har lige givet hætten et par sting i toppen for at holde lidt sammen på delene.





Tehætten blev vel modtaget sammen med te og kande og som modtageren bemærkede: man kan selv vælge, hvilken side der vender udad. Det havde jeg ikke tænkt over.






Hvis du har fået lyst til at lade dig inspirere af nogle af mine andre tehætter, kan du fx sy denne tresidede Blomstrede tehætte

Eller den tehætte med det Musselmalede stof

Denne tehætte er syet som en laaang tehætte som så vendes omkring pladetvattet og ud i toppen Juletehætte

Her er en anden tresidet  juletehætte med hæklerier og Kvast

Den to-sidede tehætte her er i Komælk stof

Så kan jeg ikke huske om jeg har syewt flere, men jeg har også lavet en del stempelkande varmere bla denne m Isbjørn

God fornøjelse





lørdag den 18. maj 2019

Tehætte blåblomstret DIY

Muselmalet tehætte


Jeg har haft stoffet længe, tror det oprindelig har været brugt til gardiner. Jeg har længe tænkt stoffet ville stå godt til noget muselmalet, - i dette tilfælde megamusel. Der er en snert af lilla i stoffet, men det ses ikke rigtig på billederne.




GDS gør det selv


Har klippet et mønster ud af noget avispapir, målene er 28 h x 35 b. Ddenne tehætte bliver to-sidet, da det er en gave. Jeg foretrækker jo selv de tre-sidede hætter.


Du skal bruge: pladevat (jeg har lagt det dobbelt) stof til yderhætte og stof til inderhætte (som jo godt kan være det samme)


Inderhætten skal være mindre end yderhætten og gerne lidt mindre end det billedet viser.





Yderhætten skråner lidt ind i bunden, for at den kan passe med den lidt mindre inderhætte.


Inderhætten et stoppet i pladevat hætten, med retsiden udad





Yderhætten er monteret over pladevathætten, buk kanterne på stofhætterne og sæt nåle i. Så ser du hurtigt om hætterne passer, eller om de skal rettes lidt til.






Hætten er færdig og så er det





                                             Teatime

Sy fx også en storblomstet tresidet tehætte, med Hæklet blomstertop

Denne tosidede tehætte er syet af to viskestykker med flot Print

Hvad med at lade dig inspirere af denne tresidede juletehætte med kvast og Hæklerier

En anden juletehætte et syet som en laaaang tehætte og vredet ud i Toppen

Måske kunne du også tænke dig at sy en flot quiltet stempelkandevarmer m en Isbjørn


lørdag den 28. november 2015

Juletehætte DIY

1 søndag i advent

Enkel tehætte i julestof

Kiggede lige mit julestof igennem og fandt en ufærdig tehætte fra sidste år. Den var blevet for kort, så jeg har forlænget den. Det var lidt mere bøvlet med pladevattet som også skulle forlænges. 
Min veninde har haft en tehætte i samme model og jeg har engang set opskriften i en sy-bog fra '70'erne. Det smarte ved denne model er, at man kan tage foret ud, og vaske hætten seperat

Den kom til at se sådan ud



Diy

Julestof gerne forskelligt
Pladevat
Sytråd

Pladevattet klippes 27x35, så der er lidt sømrum. Husk hul i toppen på pladevattet. Det hele er lidt sådan cirka!

Klip 2 stykker stof som vist på tegningen. Jeg har tegnet et mønster på et stykke avispapir. Sy dem sammen hele vejen rundt, (undtagen bunden) ret mod ret, men efterlad et hul i toppen på 7-10 cm.
Buk de nederste 7- 10 cm op og sy en søm. Nu er der altså et stykke ret på vrangsiden.
Klip 2 stykker pladevat på ca 27 x 35. Sy sammen hele vejen rundt, på samme måde som stoffet, men efterlad også her et hul i toppen.


Her er hullet i toppen vist på  billedet herover


Det nederste røde stof har jeg forlænget hætten med og det er det stykke der er bukket om




Yderhætten er nu færdig. Fóret i pladevat skubbes op i yderhætten. Det overskydende stof fra yderhætten foldes ind på indersiden af pladevattet og det sidste stykke ombukkede stykke stof, trækkes ud gennem hullet på både foer og yderstof. 

Tips og trix

Bind evt. en snor om tehætte tutten, hækl fx et julehjerte og sæt i enderne af snoren. Det har jeg ikke gjort (endnu?)
 
Du har måske lyst til at hækle efter min opskrift en
 
Eller hækle denne nuttede lille 


Se andre af mine tehætter Her og her og HER