mandag den 10. februar 2014

Tehætte

Storblomstret tehætte

Jeg har fået en smuk guldfarvet tepotte af min søn, men jeg manglede en tehætte der lige passede til den.
Han er vokset ud af sine storblomstrede shorts og dem har jeg gemt, fordi jeg synes stoffet er så smukt. Jeg gemmer ofte tøj med affektionsværdi til omsyning og en eller anden dag finder jeg anvendelse for det. Og hvad kunne være bedre end at anvende det smukke stof til en tehætte?




Jeg er mest til de tredelte tehætter, så sådan skal min nye tehætte også være. Jeg har taget mål af tepotten, tegnet en skabelon i avispapir og starter så med at sy foret. Derefter kan jeg justere pasformen lidt. 


Så skal der lidt pladevat i, så tehætten bliver varm og fluffy. Jeg startede med et lag pladevat, men synes det blev lidt skrabet, så jeg satte et extra lag i. Der er jo også forskel på tykkelsen af pladevat, så havde jeg haft noget tykkere kunne jeg måske nøjes med et enkelt lag.





Tehætten kom til at se sådan ud


Så mangler jeg bare lige et 'håndtag', men der vil jeg lige gå i tænkebox. Har overvejet noget med at sy en trykknap i toppen, så man kan skifte hank efter forgodtbefindende.... måske et 'håndtag' i den hæklede bobleteknik.
Var meget begejstret for min kvast på juletehætten, men det passer ikke lige til denne tehætte.
Scroll eller se juletehætten her:
juletehætte 

Her er det juletehætten, hvor man tydeligt kan se de 3 sider, samt kvasten

DIY

Materialer:
½ m pladevat
½ m lagenlærred
½ m stof, - i dette tilfælde nogle gamle shorts

Tegn en skabelon, - min blev 28 cm i bunden og 25 cm høj

Klip tre stykker foerstof, tre stykker yderstof og tre stykker pladevat.
Læg to styk stof ret mod ret og sy dem sammen i den ene side fra top til bund (og altså ikke hele vejen rundt) Så tager du det sidste stykke stof og syr det sammen i toppen med de to andre stk stof - fra top til bund på det ene stk stof (der jo er syet sammen med et andet stk stof) og fra top til bund på det andet stk stof ...... svært at forklare, men måske du kan se det og regne det ud når du kigger på billedet af juletehætten.
Sy foerstoffet sammen, yderstofferne sammen og sy pladevattet sammen.
Læg pladevattet op i tehætten, og foerstoffet med retsiden udad ind i tehætten.
Sy det hele sammen i bunden. 
Find på en hank, håndtag etc. og send ideen til mig ;-)

Senere fandt jeg på hanken/tutten, se den  HER

Specifikationer på tutten  HER 

Du kan også sy dig en to-sidet tehætte, her er 3 forskellige

2 kommentarer:

  1. Hej Blitshe (jeg ved ikke, om det er dit rigtige navn, men det bruger jeg lige :))
    Jeg spekulerede lidt på, hvorfor man skal klippe tre stykker af hver, skal man ikke kun sy to stykker sammen, eller er der noget, jeg har misforstået? :)

    Mvh. Laura

    SvarSlet
  2. Hej Laura
    Tak for din kommentar, hvor er det dejligt at få at vide, når 'opskriften' ikke giver mening, for det skulle den jo helst. Jeg har prøvet at opdatere indlægget med tehætten og vedhæftet et billede af min tredelte juletehætte set oppefra, -så kan det være det giver mening.

    Fin blog du har :-)

    Mvh Lisbeth

    SvarSlet