Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag

mandag den 7. april 2014

Opskrift på hæklet påskekylling uden hanekam

Påske

Hæklet påskekylling

I min optik har en kylling ikke hanekam, i hvert fald ikke i virkeligheden ;-)
men det bliver selvfølgelig mere tydeligt at det skal forestille en kylling/høne hvis den er monteret med hanekam..... eller kyllingekam.







Kyllingen var en del af bordpynten til min 50 års fø'sda' og jeg tror min mor blev glad, da hun fik den med hjem.

Hæklet påskekylling uden hanekam

Materialer

Gult bomuldsgarn
Orange bomuldsgarn
Sort bomuldsgarn
Pladevat
Hæklenål nr 3.

Opskrift

1.:15 lm samles til en ring
2.: 25 fm omkring ringen
3.: 25 fm
4.: Tag ud i hver 4. fm
5.: Fm
6.:fm
7.: 8 m hækles sm, alm fm i de resterende m. (Dvs. du klemmer cirklen sammen, og hækler de masker sammen der er overfor hinanden. håber det giver mening, ellers kig på billederne ;-: )

Rk 7: bagkroppen er lukket af og du skal  fortsætte med at hækle rundt i hovedet




Dvs. nu har du lukket bagkroppen af, og hækler videre på hovedet.

8.:Tag ud i hver 3. m i hovedet
9. Som runde 8
10.: 1 runde fm
11.:Tag ind i hver 3. fm
12.: Som runde 11
13.: Tag ind i hver 2. m og luk hovedet af


Hovedet hækles, bagkroppen er lukket af


Næb:

Orange
Nu bliver det vanskeligt...... Den nemme løsning vil være at klippe et stykke orange filt til og sy på som næb.

Stik hæklnål i hovedet der hvor overnæb skal placeres, med noget orange garn
1.: 2 fm i hoved
2.:  2 fm
3.: 1 fm dvs tag ind
4.: Hækl ned under overnæbbet
 - og gentag 1, 2 og 3

Du kan rette næbbet til mens du hæfter

Her er det godtnok den mislykkede kyllinge/andeklon jeg er ved at hækle næb på.

Sy øjne på

Vinger:

Gul
Vælg, hvor vingen skal sidde. Stik hækle nål i krop og
1.: 4 fm i krop, vend
2.: 4 fm
3.: 2 fm - dvs tag ind
4.: 1 fm - luk

Gentag vingen på den anden side af kroppen.
Men du hæfter, kan du rette vingen til

Fødder

Orange garn

1.: hækl 3 fm i bund af krop
2.: 3 fm 
3.: 3 lm, fm tilbage til fod
4.: 4 lm, fm tilbage til fod
5.: 3 lm 3 fm tilbage til fod

Gentag med den anden fod

Fyld kylling med pladevat........

Du må meget gerne sende mig et billede, hvis du får hæklet min kylling. Og husk at henvise til mig, hvis du bruger min opskrift :-)

PIP


God fornøjelse! Og glad påske!



Kylling er åben i bunden



Måske har du også lyst til at hækle mere påskepynt, så klik her på PÅSKEHARE

Eller måske et lille Påskelam

Æggevarmer




lørdag den 29. marts 2014

Påske - hæklet æggevarmer. Opskrift

Påske syslerier

Synes det kan være svært at være kreativ efter en lang arbejdsdag og så er det jo perfekt med weekend! Desuden hedder det 'sysler' og ikke syslerier! Men jeg kan bedre li' syslerier end sysler!
Påsken nærmer sig og så er det da på tide at komme i påskestemning. Jeg har det allerbedst med de mindre syslerier, de syslerier man kan blive færdig med på et par timer. Jeg er ikke så god til noget der tager mange uger at lave - som mit bobletæppe fx.Tror efterhånden jeg har brugt en 40-50 timer på det, så jeg er efterhånden skrap til boble hækleriet.
Men mit lille lørdagsprojekt blev til denne lille æggevarmer i garn rester.








Hænderne op, hare! Er det dig, der har hugget mit æg?





Det er ikke mig, jeg tror det er kyllingerne?


Den har ikke taget så lang tid at lave, så her kommer lige en opskrift:

Opskrift på æggevarmer


Bomuldsgarn, hæklenål 3
Jeg har hæklet i forreste maskeled

Gul
1. : 4 lm, saml til en ring
2. : 2 fm i hver lm
3. : 2 fm i hver fm
4. : 2 fm i hver anden fm
5. - 8:  1 fm i hver fm
9.:  2 fm i hver 4. fm
10. -17.: 1 fm i hver fm
  - eller så lang du nu synes

Grøn kant i bunden.
18.: * i fm, 1 stngm, i fm i samme fm,  spring i fm over* fortsæt rækken rundt. Altså i hver anden m.

Lilla øje
1.: 6 lm, saml til en ring.
2.: 9 fm om lm cirklen. Afslut.

Lilla blomst om øjet
1.: 5 lm, saml til en ring
2.: 8 fm omk lm ringen
3.: 4 lm i hver fm . De 4 lm hækles i fm med en fm. Så det danner løkker, blomsterblade. Svært at forklare!

Sy lilla øje fast i toppen. Træk blomsten over øjet, den sidder løst på.



Jeg har også lavet opskrift til en lille nem påskehare, den kan du se HER






samt en påskekylling som du kan få opskriften på HER

og det lille langbenede Påskelam


søndag den 22. december 2013

Den søde juletid

Syede stofhjerter

Jeg har en lidt kitschet lyskæde fra Ikea, som hænger på min køkkenvæg og lyser op i den mørke tid.Jeg har som regel et eller andet hængende på lyskæden, som passer til årstiden. Jeg plejer at hænge mine julehilsner op i den her i december og i år er den også pyntet med et par naturtro fugle. Jeg har syet nogle filthjerter i hånden, og sat en lille klokke i enden. Stofhjerterne i julestof, bagsiden er af hør. De to stykker stof er syet sammen ret mod ret, med et lille hul i siden. Retten vendes ud, hjertet fyldes med pladevat og hullet sys sammen i hånden. Jeg har pyntet mine hjerter med enten perler eller knapper....


Filthjerte m klokke og stofhjerte m perle
Kitsch lyskæde m fugle hjerter


Grydelapper

Jeg er lige blevet færdig med den sidste julegave, et par grydelapper. Jeg faldt over mønstret her: http://freevintagecrochet.com/potholders/tartan-s88.html.
Jeg har måttet træne lidt, for at få farveskiftene til at sidde lige i skabet, og har set på youtube klip.

Opskriften er ændret lidt og hæklet i fastmasker.

Forstykke
Slå 45 masker op.
1-3 r: Blå
4 r: *3 m blå, 1 gul, 1 blå, 7 gule, 1 blå, 1 gul* gentag 2 gange og slut r med 3 blå.
5 r: blå
6 - 12 r: som r 4
13 r : blå
14: som r 4
Gentag r 1- 14 2 gange mere, til der er 9 felter.
Broder med 3 forsk farver ned gennem felterne. Jeg brugte kædesting, og syede oveni kædestingene. Synes det var vanskeligt at få lige, så jeg brugte en hjælpetråd.
Man kan også vælge ikke at brodere på grydelapperne, de er også fine i sig selv.

Bagstykke
Slå 43 masker op og hækl et ensfarvet kvadrat, der passer til forstykket.
Hækl et øje i et hjørne på hvert stykke. Hækl eller sy stykkerne sammen. I den oprindelige opskrift, er bagstykket filt, der er syet på.

Og de kom til at se sådan ud

Alle stykker er færdige og forstykkerne broderes
















Og det færdige resultat

I stedet for at hækle øjer,kan du vælge fx at sætte plasticringe eller farvet elastik (kan købes i Stof 2000)