Viser opslag med etiketten hæklet rangle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklet rangle. Vis alle opslag

søndag den 5. november 2017

Rangle variation

Havanas rangle


Nu har det godtnok stået stille for mig her på bloggen i år, jeg har ikke været inspireret og det lidt jeg jeg har produceret  har jeg ikke fået lagt op. Nuvel, tænker også det hænger sammen med mit rygestop i maj, - det har virkelig været slemt og jeg har været noget deprimeret. Glæder mig til den dag hvor jeg ikke tænker på cigaretter mere, for det gør jeg desværre stadig.
Nok om det
                   for
der er kommet en lille ny i familien, det yndigste lille pigebarn Havana og hun skulle selvfølgelig ha' en rangle i eget design. Som sagt er jeg noget uinspireret, så det måtte blive en variation over  blomsterranglen                                             





Ranglen er lige ud ad landevejen og lavet så godt som ud i et. Designet opstår ofte når jeg er igang med hækleriet, således også at den skulle ha hår og at det var lettest at brodere inden jeg var færdig med ranglen, - det er lettere at hæfte indvendig.




Håret er hæklet i yderste maskeled





omgangen fortsættes i inderste maskeled




øjne samt mund broderes med det samme, så det er let at hæfte indvendigt


Syntes så at håret vendte forkert, så jeg valgte at brodere øjne og mund på den anden side af håret også, så det er altså tilfældigt opstået




Det vanskeligste er faktisk at få mit nametag på og altså også det der er blevet mindst pænt

Hvis du er lidt nede over, at du ikke har en Havana i familien, så skal du nok blive glad igen når du ser Camila Cabello performe Havana, hun synger guddommeligt og laver de vildeste dansemoves.... Ikke at forglemme trompeten... Lyt og se Havana

mandag den 18. august 2014

Hæklet rangle

Blomsterranglen

Havde længe tænkt på at hækle en rangle til lille Asta, som kom til verden i fredags :-)
Det endte ud i denne blomsterrangle


Undervejs opstod der nye ideer, bl.a. den løse ring om ranglen


Blomsten har jeg broderet ansigt på. Det er ikke let!


Resultatet blev en 2-blomstret rangle med en løs ring



Jeg er ved at rekonstruere ranglen og nar det lykkes, lægger jeg opskriften op på bloggen.

onsdag den 19. februar 2014

Rangle

Hæklet rangle

Da lille Alfred skulle komme til verden i efteråret 2012, så jeg i Malmø den sødeste hæklede babyrangle i en Fairtrade butik. Jeg ville gerne give Alfred en meget personlig fødselsgave, så jeg gav mig i kast med at hækle en rangle til ham. Jeg ville gerne have, at ranglen skulle kunne sige noget, så efter at have lyttet til forskellige bjælders klang, købte jeg bjælder i Panduro Hobby, og gik så i gang med hækleriet. Alfreds rangle blev en prototype, for jeg fik hæklet et par stykker, nu jeg var i gang.



Det er jo efterhånden noget tid siden, men jeg har tænkt mig på et tidspunkt at rekonstruere ranglen og give en opskrift.







Uro

Alfreds mor valgte at lave en uro til Alfred, som hang over puslebordet, og derfor er ranglen i dag stadig så god som ny ;-)

Da min søn var baby, lavede jeg også en uro til ham, som jeg hængte forskellige søde, særlige ting i.

Der findes forskellige uroer i handlen til selv at sætte forskellig ting i.
Jeg lavede min uro sådan:

Materialer:
2 Blomsterpinde ca 20 cm
Snor
Div. ting til at hænge i uroen

Lav et kors af blomsterpindene og bind dem sammen m tråd. En lang tråd i midten af korset, - til at hænge i loftet.
Sæt tråd i hver ting, der skal være på uroen. Jeg havde 5 ting, én i midten af korset og en i hver ende af pindene.