Genanvendelige gaveposer
Det kan godt være jeg spiser en bøf i ny og næ, - det smager godt men er lidt fyfy i den politiske korrektheds optik.
Så har jeg til gengæld syntes at det er lidt spild af ressourcer, - især til jul- , med de sække af brugt gavepapir der bliver smidt ud.
Så i år har jeg syet nogle gaveposer, som jeg har tænkt mig at samle ind efter endt gaveudpakning. Eller sy nogle flere næste år.
Materialer
Jeg har været på jagt i div genbrugsbutikker efter brugte juleduge, for nyt julestof koster en del penge.
Så har jeg syet nogle poser i forsk str. og målt lidt ud efter de gaver der skal pakkes ind.
Her er der syet i den ene side, bund og i lukningen
Se en GDS/DIY her: KIK
Til at lukke poserne bruger jeg silkebånd, som også kan genanvendes
Gavemærkerne har jeg lavet af pap, glansbilleder, pynt etc, skrevet 'til og fra'
før jeg har lamineret mærkene. Så skriver jeg udenpå de laminerede gavemærker m tusch, som fjernes med sprit efter brug, så de kan genanvendes næste år.
Intet spild.
Skulle der være en enkelt pakke, jeg ikke har pose til, bliver den pakket ind i avispapir, - det er mere bæredygtigt end gavepapiret.
Inrømmet: det bliver halvgrimt med avispapirRigtig glædelig jul 2020
-Og alt godt og C-frit idet det nye år