Stor pung eller clutch i sælskind
Så fandt jeg endelig ud af, hvad jeg skulle bruge mit smukke sælskind til. Det har i en rum tid været draperet over min lænestol. Jeg havde længe tænkt over at sy en vest ud af skindet, men jeg har aldrig syet i sælskind før, så det var måske smart at øve sig lidt først.
Research
Jeg har lånt en masse bøger om syning i pels og fandt ud af, at jeg skulle bruge en del forskellige ting, inden jeg kunne komme igang. Så jeg har været ude at købe en masse remedier og så var det bare med at begynde.
Forhindringer
Skindet skal skæres og jeg havde indkøbt en buntmagerkniv til formålet. Men jeg kunne ikke finde ud af at montere bladet i kniven. Men hurra for youtube og en af de bøger jeg havde lånt, for der var heldigvis udførlige anvisninger.
DIY
Hvis du vil vide præcist hvordan jeg gjorde, kan du købe eller låne bogen: PELS - en grundbog af Eva Deigaard Lepri. Jeg har lidt andre mål på min 'Taske i tasken' eller clutch, en mindre lynlås samt tilføjet foer.
Og så derudad
Sælskindet, viledon og skind til lynlås skåret og klippet.
Symaskinen
Havde fra begyndelsen bange anelser i fht om min alm. supermarkedssymaskine kunne sy gennem skindet. Det kunne den ikke, den ikke så meget som overvejede at perforere skindet.
Men på loftet har jeg en rigtig gammel symaskine som jeg fik foræret i sommer. En ROYAL symaskine der skulle finde sig et nyt hjem og så var der altså en sød og venlig sjæl der tænkte på mig.Tak for det. Den fik jeg hentet ned, men ak og ve, den var kold og ville ikke noget. Men ved håndkraft kunne den sagtens sy igennem skindet. Så den fik lige lov at varme op i køkkenet.
Det var som at sy i smør
Igang
Skindet syet for enderne på lynlås og sælskind syet på lynlås
Tænkte der skulle foer i clutch'en og fandt en rest stof, som jeg havde brugt til en tehætte, se den
HER
Foret sys i ved lynlåsen, sælskindet sys sammen i bund og sider og sidst sys foret i sider og bund
Voila
Et lille stk skind monteres på lynlåsens glider
Med clutch på skovtur og nyde erantis i februar