torsdag den 26. juni 2014
torsdag den 19. juni 2014
Hæklet studenterhue DIY - fra Stof 2000
Hæklet miniature studenterhue
Jeg kender et par rare unge mennesker som lige er, eller snart bliver studenter. Så jeg blev fyr og flamme da jeg så disse bedårende (intet mindre!) studenterhuer i Stof 2000. Jeg gik i mit 'garndepot' og havde næsten alle farver i nogle rester strømpegarn. Den sorte farve havde jeg dog ikke lige på lager, så jeg måtte trævle en enlig babysok op.
De huer jeg skal bruge, er en HTX og to HHX'er som på billedet herunder.
DIY
Stof 2000's huer er med rød kant, dvs STX. Jeg har forsket lidt og der findes både landmandshuer, Sosuhuer, pædagoghuer etc.,
Har du masser af tid, kan du jo hækle en til hver gæst, der deltager i studentergildet.
De er hurtige at lave, og jeg er rigtig glad for sysler i småtingsafdelingen. Har forsøgt at brodere en kokarde i rødt på den ene af dem, men det så mildest talt herrens ud.....
Tips og tricks
Jeg har valgt at bruge en af huerne som staffage på studentergaven. Ellers kan man sætte huen på en langstilket rose, bruge den som brosche, lave noget hårpynt, en nøglering med huen eller hvad man nu ellers kommer i tanke om......
Jeg har hæklet i strømpegarn med hæklenål 2½
mandag den 9. juni 2014
Hæklede shorts med blonde DIY
Hæklede shorts
Så er sommeren over os og det er på tide at finde sommertøjet frem. Jeg går mest i shorts om sommeren og vidste også med det samme da jeg så opskriften på shortsene, at dem ville jeg hækle. Udover at forlænge benene et par cm, tilføje en ekstra hulrække og bruge en anden farve i blonden, har jeg fulgt opskriften, som du kan finde nederst på siden.
Marie
Jeg har fået dejlige Marie til at posere i shortsene, hun ser unægtelig lidt bedre ud end mig
Extra hulrække og kontrast i blonden |
Har valgt et bånd i pangfarve |
Mig selv i shortsene |
De er super rare at have på, men jeg synes der går lidt mormor mameluk i den, - mest pga. den høje talje. Så jeg er gået i gang med endnu et par shorts efter samme opskrift. Jeg har dog tænkt mig at taljen skal være lavere, og benene længere. Og så bliver det i hør, det er lidt anderledes at arbejde med. Og et nr mindre, shortsene her er str. M. Jeg glæder mig til at få dem færdige....
Opskriften fra garnstudio finder du her: Her
Se de hindbærfarvede hørshorts HER
tirsdag den 3. juni 2014
Abonner på:
Opslag (Atom)